Rhodos er den største og mest frodige af de Dodekanesiske Øer med lange, smukke naturstrande og lidt flere solskinsdage end de andre græske øer. Øen er derfor også en af Grækenlands mest elskede ferieøer. Den indeholder nemlig alt det, der udgør en skøn ferie. Både en masse strandliv, seværdigheder, forlystelsesliv, shopping og selvfølgelig alt den afslapning, I har brug for.
Særligt for denne rejse:
- 4-stjernet hotel med fantastisk udsigt
- Kun 100 meter til den skønne strand
- Et imponerende og stort poolområde
Kresten Palace
Med sin smukke udsigt over Kalithea-bugten og kort afstand til stranden er Kresten Palace et populært hotel. Her finder I alle faciliteter til at holde en fantastisk ferie.
Hotellet har et imponerende poolområde omkranset af en skøn have med palmer og blomster. Ved poolen er der en dejlig solterrasse og fra pool-området en sti ned til et klippeplateau, hvorfra der er adgang til stranden med liggestole og parasoller (mod gebyr). Ved siden af ligger et andet poolområde til børnene, her er der børnepool med små rutsjebaner og splash-zone.
Har I lyst til at være aktive på ferien, har I rig mulighed for det. På Kresten Palace finder I bl.a. tennis, volleyball, billard, bordtennis og fitness. Desuden har hotellet også et dejlig wellnesscenter med jacuzzi, tyrkisk hamam og sauna. Nogle aktiviteter/faciliteter er mod betaling.
Kresten Palace har også en lækker cocktail-bar, hvorfra I kan nyde udsigten til havet, mens I sipper en cocktail, en kold øl eller et glas vin. Her er der også billard, dart og tv-område, så I kan hygge og slappe af.
Sådan skal I bo
I kommer til at bo på et dobbeltværelse med havudsigt, ca. 25 m2 stort og indrettet med tv, telefon, elkedel, køleskab, hårtørrer og aircondition (juni-september). Badeværelset er indrettet med badekar eller bruseniche. Derudover har værelset balkon/terrasse med bord og stole og havudsigt.
Pension
Opholdet på Kresten Palace er med morgenmad.
Om området
Kalithea er kendt for sine smukke og charmerende omgivelser. Her kan I slappe af, nyde solen og udforske det klare vand ved de idylliske bugter. Området byder på små butikker, caféer og spændende steder at opleve lokalkulturen. Perfekt til jer, der vil kombinere afslapning med en smule opdagelse.
Kalithea er et ferieområde, der starter 3 km udenfor Rhodos by og strækker sig langs østkysten ned til feriebyen Faliraki. Der er supermarkeder, enkelte restauranter og souvenirbutikker i nærheden af hotellerne. Ønsker man et større udvalg kan man hurtigt nå til Faliraki eller Rhodos by med bus eller taxa.
Busser kører langs hovedvejen flere gange i timen. Det er også nemt at hoppe på bussen ned langs østkysten til den hvide by Lindos eller til det store vandland WaterPark i Faliraki. I Rhodos by kan man skifte bus, hvis man ønsker at køre over på vestkysten.
Kalithea har mange små bugter med skulpturelle klipper, og området er det bedste, hvis man vil snorkle og dykke, fordi vandet er så klart. Der findes et strandområde, som er et gammelt kursted og hedder "Kalithea Springs". Her er solsengene placeret i plateauer og det er typisk, at dykkere går i vandet fra land her. Der er en god restaurant og en dejlig atmosfære på stedet. Entre er mod betaling.
Flyinformationer
Flytider Billund
- Afgang fra Billund kl. 07.15
Ankomst Rhodos kl. 12.00 - Afgang fra Rhodos kl. 13.00
Ankomst Billund kl. 16.05
Flytider Aalborg
- Afgang fra Aalborg kl. 06.00
Ankomst Rhodos kl. 10.55 - Afgang fra Rhodos kl. 11.55
Ankomst Aalborg kl. 15.10
Flytider København
- Afgang fra København kl. 15.25
Ankomst Rhodos kl. 19.55 - Afgang fra Rhodos kl. 20.15
Ankomst København kl. 23.45
Der tages forbehold for ændringer af flytiderne.
Om Bravo Tours
Bravo Tours tilbyder rejser til hele verden til mere end 40 rejsemål og tilbyder bl.a. charterrejser, safari, rundrejser, golfferier og meget mere. Bravo Tours forfiner dagligt begrebet service - både når I bestiller jeres rejse og selvfølgelig under selve rejsen, hvor alle vil stå på pinde for at hjælpe jer med at få verdens bedste ferie.
Bravo Tours er et dansk rejseselskab med hovedkontor i Herning, og uanset om I møder Bravo Tours i Danmark eller i udlandet, så tales der dansk. På rejsemålene møder I de dansktalende rejseledere, som kan hjælpe med alt fra gode tips til at arrangere gode oplevelser for jer.
Bravo Tours er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3320.
Tryghed på rejsen
Når du bestiller en pakkerejse hos os, er du godt beskyttet, hvis noget uventet skulle ske. Hvis der opstår fejl eller mangler, er du omfattet af pakkerejselovens regler, og hvis alvorlige, ekstraordinære forhold som naturkatastrofer, krig eller andre sikkerhedsmæssige hændelser rammer dit rejsemål, kan du have ret til at afbestille uden gebyr. Det betyder, at du ikke står alene, hvis forholdene omkring din rejse ændrer sig markant. Samtidig er din pakkerejse dækket gennem Rejsegarantifonden i tilfælde af rejseudbyderens konkurs.