Lundgren VIP er gennem årene blevet en bestseller her på Sweetdeal. Ofte kan vi tilbyde jer en god pris på stedets anerkendte tapasanretning, men denne gang har vi fornøjelsen af at byde på noget helt nyt.
Lundgren VIP holder nemlig et eksklusivt arrangement nytårsaften, og du kan komme med til Sweetdealpris. For bare 999 kr. får I ad libitum på tapasretter og al den vin, øl, cocktails og sodavand, som I kan drikke. Dertil velkomstbobler samt kage og champagne at skåle nytåret ind med.
Lundgren VIP er kendt for deres store udvalg af vine fra det meste af verden samt deres ekspertise på området. Med denne deal er I altså garanteret en festlig aften med de allerbedste vine og delikatesser fra bl.a. Frankrig, Spanien og Italien.
Sæt jer godt til rette den stemningsfyldte restaurant og nyd årets sidste dag med fremragende mad og drikke.
Her går man aldrig galt i byen
Tapasanretningen hos Lundgren VIP er en bestseller, hver gang vi har den her på Sweetdeal. Amalie, vores kollega i marketing, måtte derfor selv forbi og smage på sagerne. Hun fortæller om sit besøg i april 2024:
"Tapasanretningen hos Lundgren VIP er en sikker vinder. Du får et stort udvalg af oste, pølser og paté for en lille pris. Dertil aioli, kalamata-oliven og fyldte peberfrugter, min personlige favorit.
Restauranten i Gothersgade er både større og mere hyggelig, end jeg havde forventet. Vin er ikke inkluderet i prisen på tapasanretningen, men prisen på vinen er særdeles rimelig og med konceptet om, at man kun betaler for den vin, man drikker, kan man nemt styre, hvor meget man vil drikke for. Som selskab modtog vi kyndig vejledning af personalet og blev præsenteret for et varieret udvalg af hvidvine i forskellige prisklasser.
Vi havde en skøn aften med god mad og drikke. Hos Lundgren VIP går man aldrig galt i byen."
Om Lundgren VIP
Lundgren VIP er et super hyggeligt mødested med en uformel tone, hvor gammeldags butik forenes med en vin- og tapasrestaurant. Her kan du finde et kæmpe udvalg af kvalitetsvine fra hele verden, og her betaler du kun for det, du selv hælder i glasset. Du opfordres derved til at smage på en masse forskellige vine i stedet for at købe et helt glas eller flaske af én slags vin. Det kan jo være, at du opdager en ny favorit.
Lundgren VIP har for nylig åbnet en lille hyggelig vin og tapas restaurant på Gothersgade - lige ved Kongens Have. Stedets charmerende indretning indbyder til hygge og intimitet med sine træborde og belysning, der skaber varme og hygge selv på foråret og sommerens kølige aftener.