På grundlovsdag fredag den 5. juni har du en storslået musikalsk oplevelse i vente! Glæd dig til en aften, hvor nordiske og baltiske kortraditioner mødes i en af Københavns mest stemningsfulde kirker.
Koncerten fremføres af 60 mandestemmer fra Studenter-Sangforeningen, som er et af nordens ældste kor, sammen med det anerkendte estiske herrekor Tehnikaülikooli Akadeemiline meeskoor fra Tallinn (Teknisk Universitet i Tallinn). Det musikalske er inspireret af sommerens lys, natur samt fællesskab og er dermed den perfekte markør for overgangen fra forår til sommer.
Få sat en mindeværdig oplevelse i kalenderen, eller giv din far en rigtig herreaften i fars dags gave.
Om Studenter-Sangforeningen
Studenter-Sangforeningen blev stiftet i 1839 og har i over 150 år haft tilknytning til bl.a. Kongehuset, Københavns Universitet og mange danske kirker, hvor mandskoret er det faste musikalske indslag ved talrige arrangementer. Koret dirigeres af chefdirigent Sigrid Damsager, der har over 20 års erfaring som dirigent og korleder.
Sangforeningen er i dag et af Nordens ældste kor og er godt på vej mod sit 200-års jubilæum i fineste form. den gode sangform holdes ved lige ved at være et af de mest koncertaktive kor i Danmark. Nogle år er Studenter-Sangforeningen med til op mod 50 engagementer i årets løb.