Har du særlige varme følelser for italiensk vin, og vil du gerne holde dig opdateret omkring, hvad de kan på vinfronten i 'støvlelandet'?
Eller er du bare interesseret i at smage en masse god vin og udvide din vinmæssige horisont? Så læg vejen forbi PRESSEN i JP/Politikens Hus fredag den 28. marts 2025.
Her afholdes årets store italienske vinbegivenhed på dansk grund - Italiensk Vinfestival 2025. Det er Ekstra Bladet, som står bag Italiensk Vinfestival, der har været afholdt siden 2002, og her vil du kunne smage cirka 200 vine fra topproducenter fra hele Italien.
Vinfestivalen afholdes i Pressen, som er det gamle trykkerilokale under JP/Politikens hus i hjertet af København. Der vil blive serveret brød, så du kan nulstille smagsløgene og med i billetprisen får du et flot smageglas, som du må tage med hjem efter smagningen. De tilmeldte standholdere kan du se på:
www.ekstrabladetbillet.dk.
Du kan møde følgende importører
Amfora Vin, Bedrevine.dk, Hans Just, Ilvino, KB Vin, Mcanto, Spiegelau & Nachtmann, Victoria Vine, Vin Emil, Vinselskabet Connaisseur, Youandwine, Gastronomer, Prego Deli, WineSomm, Nemogaarden, GOBIvin, Domaine Brandis, Wine2us, VinGuruen.