Vi kan ikke få nok af Norrlysts spændende restauranter, så her er endnu en til samlingen!
Hos populære Odette i Kompagnistræde venter en middag bestående af 12 sæsonaktuelle serveringer, der forkæler smagsløgene fra første bid.
Hos Odette er der særlig fokus på bæredygtighed og enkle, velsmagende retter. Menuen skifter i takt med sæsonens råvarer men er garanteret at byde på en perlerække af delikate serveringer med alt fra sprøde snacks og friske grøntsager til fisk, kød og en søde afslutning. Menuen serveres family style, hvilket betyder, at retterne sættes på bordet i mindre fade, som I deler. Det giver en afslappet og social spiseoplevelse, der opmuntrer til at smage på tværs og at snakke om retterne undervejs.
Tag en, du holder af, under armen, og glæd jer til en aften med god mad i historiske rammer til en pris, der er lige til at blive i godt humør af.
Eksempel på menu:
- Krustade med ærtemousse og sukkerærter
- Mini-vaffel med rygeost, græskar og agurk
- Hjemmelavede kartoffelchips med Tajín-mayonnaise og estragonstøv
- Syltede ferskner med rugbrødscrumble
- Oksetatar med syltede sennepsfrø, purløg, brunet smør, syltede skalotteløg og maltchips
- Røget laks med urteflødeost, purløgsolie, citron-tapioka, nori-chips, syltede perleløg og dild
- Grøn aspargessalat med linser, puffede kartofler, dild, karse, syltede sennepsfrø og forårsløg
- Odettes signaturbrød med smør og sort hvidløg
- Dagens fangst med grønne bønner, vinaigrette, skalotteløg, urter, selleripuré og sauce royale eller oksemørbrad med selleri, brunet smør, stegte asparges og Madagascar-pebersauce (+125 kr.)
- Nye kartofler med dildsmør og friske urter
- Forårssalat med mormordressing, syltede rabarber og saltede agurker
- Koldskålmousse med brombærsorbet, vaniljepocherede rabarber, marengs og brombærstøv
eller chokoladekage med bergamottesorbet, saltkaramel og hasselnøddetuile (+50 kr.)
Muligheder for tilkøb:
- Vinmenu med 4 glas (425 kr.)
- Champagne og Vinmenu med 4 glas (525 kr.)
- Juicemenu med 4 glas (225 kr.)
- Filtreret vand ad libitum m/u brus per person (35 kr.)
Tilkøb bestilles og betales direkte til Restaurant Odette.
Om Odette:
På hjørnet af Kompagnistræde i København finder du Restaurant Odette, som holder til i en smuk, fredet bygning midt i byen. Her balanceres det livlige byliv udenfor med en rolig og nærværende atmosfære indenfor.
I køkkenet arbejder køkkenchef Michal Clausen med sæsonens bedste råvarer primært fra danske marker, gårde og mejerier, men også fra nogle af Europas dygtigste producenter, hvor der arbejdes bæredygtigt og med respekt for naturen.
Retterne tager udgangspunkt i det enkle, hvor rene smage og gode råvarer er i fokus, og hvor nordiske traditioner nyfortolkes med afsæt i mere moderne og europæiske køkkener. Sammen med det åbne køkken og den nærværende service skaber det en enestående spiseoplevelse, hvor høj kvalitet, bæredygtig tankegang og godt håndværk kommer til udtryk.