Det skal ikke koste en formue at tage kæresten, vennerne eller familien med ud at spise noget lækker mad i Indre By. Sæt kursen mod Bistro Gustav i Teglgårdstræde og få serveret en velsmagende menu med forret og hovedret, der varierer efter årstiden. Lige nu får I det til 115 kroner per person. Dét får du ikke meget billigere eller bedre noget andet sted i hovedstaden.
Bistro Gustav er et super hyggeligt madsted midt i København mellem Rådhuspladsen og Ørstedsparken, hvor de mørke træmøbler, de rustikke træborde og skæret fra de levende lys skaber en romantisk og intim ramme omkring jeres måltid.
Om Bistro Gustav
Hos Bistro Gustav er du sikret et solidt og velsmagende måltid, hyggelige omgivelser og gode drinks, hvis tørsten skulle melde sig. Køkkenet serverer alle dage klassisk bistro-mad som f.eks. Chili con carne, dagens gryderet, burger og den populære Moules Frites.
Bistro Gustav er et uhøjtideligt sted med en afslappet atmosfære og god mad - og gæsterne har da også valgt at belønne bistroen med 4,0 stjerner ud af 5,0 på Google.