Er der en ret, som kan samle danskerne om middagsbordet, er det uden tvivl en vellavet omgang sprødstegt flæsk, der serveres med alt det rette tilbehør. Og hos Rungsted Kro er der rigeligt af det. Spis alt, hvad du kan for bare 145 kroner!
Nyd den sprøde spise, mens du mærker historiens vingesus på smukke Rungsted Kro, hvis spændende historie går hele 400 år tilbage. Det charmerende, hvide bindingsværkshus ved Rungsted Havn er rammen om den stemningsfulde krostue, hvorfra der er udsigt over Øresund.
Kombiner den smagfulde middag med en gåtur på Rungsted Havn, hvor du kan se på både og butikker.
Den rige historie på Rungsted Kro
Rungsted Kro er blandt de 41 kroer i landet, der må kalde sig Kongekronekro. Det må man, når man har haft et Kongeligt Privilegium, og når bygningerne fremstår som mindst 106 år gamle og er godkendt i Rigsarkivet.
Gennem tiden er Rungsted Kro blevet frekventeret af flere af Danmarkshistoriens koryfæer som bl.a. Ludvig Holberg og Johannes Ewald. Og som navnet på frokostanretningen antyder, så har Rungsted Kro også en forbindelse til den verdensberømte og folkekære forfatter, Karen Blixen. Kroen var nemlig tidligere en del af den ejendom, der i dag rummer Karen Blixen-museet.